Kreativ uddannelse dag 1:
Velkommen til dag 1 – sådan får du gang i kreativiteten
Følg de 5 enkle trin vi gennemgår de næste dage, til at skabe plads til kreativiteten i din hverdag, så er du godt på vej.
De er alle heldigvis er nemme at gøre noget ved.
Tip: allernederst er der 5 kickstarter ideer:
- Kalenderføring!
Inkluder kreativ-tid i din kalender.
Hvis du, som de fleste af os, har en tæt-pakket kalender, fyldt op med gøremål, dine børns aftaler, samtidig med at du måske også arbejder lidt hjemmefra, lige skal tjekke facebook, se veninderne osv. så er der meget hurtigt ikke tid tilbage til DIG og det du allerhelst vil.
Afsæt derfor fast tid i kalenderen – eventuelt en fast aften/eftermiddag om ugen, hvor du sikrer dig dit kreative pusterum. Den tid er ‘hellig’. Non-negotiable. Den kan ikke pilles ved. For den er vigtig for din trivsel og glæde.
Blot et par timer i dit kreative hjørne eller værksted, er som sød musik for din sjæl.
Du bliver automatisk i bedre humør og får tilført energi.
KICKSTARTER IDEER DER UDVIKLER OG STYRKER DIN KREATIVITET:
- Læs om – eller lær noget der ligger udenfor dit normale ‘krea-område’
- Vær din egen muse. Kig på gamle kreationer og projekter, og lad dem inspirere dig til et nyt projekt.
- Hvilke regler følger du normalt når du er kreativ? Bryd reglen og se hvad der opstår.
- Lav 1 ny ting hver dag i en uge. Den skal ikke være perfekt – bare lavet færdig.
- Lav en ting med hænderne, som du normalt bruger en maskine til.
God fornøjelse!!
…vi ses på dag 2