Kreativ uddannelse dag 2:

Velkommen til dag 2 – sådan får du gang i kreativiteten

 

Vi fortsætter skattejagten efter en mere kreativ hverdag

Her kommer dit andet trin af de 5 trin der sætter gang i din kreativitet og som er designet til også at fastholde din kreativitet fremadrettet. Så det ikke falder på gulvet om et par uger.

Det er det for vigtigt til!!

 

HUSK: allernederst er der 5 kickstarter ideer:

2. Orden!

 

Hold orden i det område af huset hvor du har dine kreative sysler.

Det er vigtigt at flere grunde!

 

– Det skal være nemt at komme til, så du hurtigt kan komme i gang med projekterne.

– Ofte sætter oprydning også gang i nye kreative projekter, du bliver nemlig inspireret af at gå igennem bunkerne og kasserne.

– Din hjerne fungerer også bedre, når den ikke skal bruge energi på rodet.

– Der er større sandsynlighed for at du sylter kreativiteten hvis det ta’r for lang tid at komme i gang og hvis det oven i købet er besværligt at rydde op, er der endnu større risiko for at du dropper dagens krea-workout.

Og så snyder du dig selv for noget af det der bringer glæde, liv og mening.

 

KICKSTARTER IDEER DER UDVIKLER OG STYRKER DIN KREATIVITET:

  • Find nye måder at bruge materialer – eller måder at bruge noget du normalt ville smide ud.
  • Ødelæg noget – og lav noget nyt med ‘resterne’.
  • Lav en liste med ting der inspirerer dig, og kig på listen når du er gået i stå.
  • Dyrk yoga, gå ture, spil badminton… motion kan øge kreativiteten.
  • Hvad kunne du skabe, hvis du forestillede dig at det IKKE var muligt at fejle?

God fornøjelse!! 
…vi ses på dag 3